Peter Canisius store katekismus 1555
Latin og dansk parralleloversættelse
Summa Doctrinae Christianae - Den samlede kristne lære
Caput Primum: De Fide et Symbolo Fidei Kapitel 1: Om troen og om trosbekendelsen
1. Quis discendus est christianus? 1. Hvem kan kaldes en kristen?
Qui Jesu Christi veri Dei et hominis salutarem doctrinam in eius Den som bekender den frelsende lære om Jesus Kristus i Hans
ecclesia profitetur. Omnes proindecultus et sectas, quae extra kirke som sand Gud og sand menneske, og dermed afskyr alle
Christi doctrinam et ecclesiam ubivis gentium reperiuntur, utest kulter og sekter, der findes blandt folkeslagene som f.eks. den
iudaica et mahometica, haeretica damnat et detestatur penitus, qui jødiske, og den muslimske, som skal fordømmes som kættersk
vere christianus est et in ipsa Christi doctrina firmiter acquiescit. og skal afskyes helt igennem; denne er virkelig en kristen og
hviler fast i Kristi lære.
2. Quo compendio christianam doctrinam licet complecti? 2. Hvorledes lader den kristne lære sig kort sammenfatte?
Ut nimorum ea norit et observet, quae tum ad sapientiam tum ad justitiam At en kristen visselig kender og agter det, som stræber
spectant. Sapientia, sicut AUGUSTINUS ostendit, circa virtutes versatur efter retfærdigheden. Visdommen, således påpeger Augustin
theologicas fidem, spem et charitatem quibus pure colitur in hac vita mortali ( Retrac. II,67 ), beskæftiger sig med de teologiske dyder
Deus optimus. Iustitia vero duabus partibus absolvitur: declinatione a malo a boni tro, håb og kærlighed ( 1. Kor. 13,13 ) hvorved den største og
operatione , ut propheta inquit regius: Declina a malo et fac bonum. Iam ex hisce fontibus, sande Gud dyrkes i dette dødelige liv. Retfærdigheden
sapientiae scilicet et iustitiae, non difficulter hauriuntur caetera, quaecunque christianae quidem fuldendes sandelig på to måder: ved at gøre det gode og
institutioni atque disciplinae congruunt. og undlade det onde, som den kongelige profet siger ( Ps. 37,
27): undlad det onde og gør det gode. Fra disse to kilder, der
naturligvis er retfærdigheden og visdommen, er det ikke svært
at lære alt andet, der stemmer overens med den kristne under -
undervisning og disciplin.
3. Quid primum traditur in doctrina christiana? 3. Hvad overleveres først i den kristne lære?
Fides ianua notrae salutis, sine qua Deum invinere et invocare, Deo servire et placre Troen vor frelses port, uden den kan ingen i dette liv komme til
nullus in hac vita potest. Credereigitur oportet accedentum ad Deum inquit Apostolus. og påkalde Gud, tjene eller behage Gud ( Rom. 10, 13; Hebr.
Qui vero non crediderit, condemnabitur et iam iudicatus est ex Christis sententia. 13,6 ) Den der vil komme til Gud, må tro ( Hebr. 13, 6 )
siger apostelen. Den der visslig ikke tror, skal fordømmes og
og er allerede dømt ( Mark. 16, 16 ) iflg. Kristi ord.
4. Quid fidei nomine intelligitur? 4. Hvad forstås der ved troens genstand?
Fides est Dei Donum quo illustratus homo firmiter adharet atque assentitur iis, Troen er Guds gave( Ef. 2,8 ), hvorved det oplyste menneske
quae credendum divinitus relevantur. Cuiusmodi sunt: Deus est trinum et unum, e fast hænger ved og tilslutter de ting, som er guddommeligt
nihilo creari mundum, Deum factum esse hominem, et pro hominibus mortem åbenbaret, for at de skal tros. De er af denne slags: Gud er tre
sustinuisse, Mariam et virginem et matrem Dei existere, mortuos omnes og én. At verden er skabt af intet. Gud har skabt mennesket
ad vitam excitandos esse, hominem ex aqua et Spiritu Sancto regenerari og menneskene har fået pålagt sig døden. Maria er jomfru og
totum Christum in eucharistia continieri et id genus alia religionis nostrae veneranda Guds moder. Alle de døde skal opstå fra de døde til livet.
mysteria , quae divinitus relevata non humani sensus captu comprehendi, Mennesket er genfødt af vand og den hellige Ånd. Den hele
sed fide duntaxat percepi possunt. Unde propheta: Nisi crediteritis inquit Kristus er indeholdt i Eucharistien og andre lignende af vor
non intelligetis. Non enim spectat fides naturae ordinem, non sensuum religions ærværdige mysterier, som er guddommeligt åbenbaret
fidit experientiae, non potentia aut ratione humana, sed virtute et autoritate , men som ikke kan forstås af den menneskelige forstand, men
divina nitutur, illud plane certum habens summam aeternamque veritatem, kun kan forstås ved troen. Derfor siger Profeten ( Es. 7,9 )
quae Deus est, nec falli posse unquam nec fallere. Quamobrem id fidei Hvis I ikke tror, så forstår I ikke! Troen stræber nemlig ikke
vel maxime proprium est, ut in captivitatem redigat onmem intellectum efter naturens orden. Den stoler ikke på den sanselige erfaring,
in obsequium Christi apud quem non est dificile nedum impossibile omne heller ikke på magt eller den menneskelige fornuft, men forlader
verbum. Haec fides, CHRYSOSTOMOS teste, lumen est animae, ostium sig på den guddommelige kraft og autoritet, den der helt sikkert
vitae, fundamentum salutis aeternae. har den guddommelige sandhed, som er Gud, der ikke
bedrager og aldrig nogensinde bedrages. Derfor er troen sin
egen eller i særdeleshed særegen, for at tage enhver tanke
til fange i lydighed mod Kristus ( 2. kor. 10, 5 ) for hvem intet
er svært og for hvem intet ord er umuligt ( Luk. 1, 37 ) Denne
tor, bevidnet af CHRYSOSTOMOS, er sjælens lys, livets
dør, den evige frelses fundament.
5. Quae est simplex fidei regula et veluti summa? 5. Hvad er den simple tros regel og
Symblum apostolorum in duodecim distinctum articulos, quamodmodum et indbegrebet af troen?
XII extiterunt praecipui illi post Christum christianae fidei fundatores, sacratissimi Apostlenes trosbekendelse i 12 distinkte artikler ligesom
apostoli. der efter Kristus er 12 fremragende grundlæggere af den
kristne tro, de allerhelligste apostle.
6. Qui sunt symboli huius articuli? 6. Hvilke artikler er denne trosbekendelses?
I. Credo in Deum Patrum omnipotentem, creatorem coeli et terrae. I. Jeg tror på Gud fader den almægtige, himlens og jordens
II. Ex in Iesum Christum Christum, Filium eius unicum, Dominum nostrum. skaber.
III. Qui conceptus est de Spiritu Sancto, natus ex Mariae virgine. II. Og på Jesus Kristus, hans enbårne søn vor Herre.
IV. Passus sub Pontio Pilato, cruxifixus, mortuus et sepultus. III. Som er undfanget af Helligånden. Født af Jomfru Maria.
V. Descendit ad infernos, tertia die resurrexit a mortuiis. IV. Pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet.
VI. Ascendit ad coelos , sedet ad dexteram Dei Patris omnipotentis. V. Nedfaren til dødsriget, opstået på den tredje dag.
VII. Inde venturus est iudicare vivos et mortuos. VI. Opfaret til himlen, sidder ved Gud faders den
VIII. Credo in Spiritum Sanctum almægtiges højre hånd.
IX. Sanctam ecclesiam catholicam, sanctorum communionem. VII. Derfra skal han komme at dømme de levende og de
X. Remissionem Peccatorum. de døde.
XI. Carnis resurectionem. VIII. Jeg tror på helligånden.
XII. Et vitam eternam. Amen. IX. Den hellige Katoslke Kirke, de helliges samfund.
X. Syndernes forladelse.
XI. Kødets opstandelse.
XII. Og det evige liv. Amen.
7. Quid sibi vult primus symboli articulus? 7. Hvad vil trosbekendelsens 1. artikel?
Ostendit nobis primam in deitate personam, Patrem scilicet coelestem Den viser for os den første person i guddommen, den
aeternum, qui nihil factu impossibile sit vel difficile, qui solo verbo tam visibilia himmelske og evige fader, for hvem intent er umuligt eller
quam invisibilia cuncta produxit et nihilo, producta vero usque conservat for svært at skabe, som med et ene ord skabte alt det
atque gubernat summa cum bonitate et sapientia, a quo et ad quem omnia. synlige og usynlige af intet, det skabte bevarer han og
in ipso vivimus, movemur et sumus. opretholder det skabte med største godhed og visdom,
af denne og til hvem alt er i ham lever vi, bevæger vi os
og er til ( Apg. 17,28 )
8. Quid habet secundus articulus? 8. Hvad indeholder den 2. artikel?
Commonstrat secundam in deitate personam Iesum nomine, hoc est Den viser den anden person i guddommen med Jesu
salvatorem populi sui et Christum, id est uctam scilicet Spiritu sanctu ac plenum Navn, denne er sit folks frelser ( Matt. 1, 21 ) og Kristus,
omni gratia et veritate messiam , regem et pontificem nostrum, qui primatum det er denne med Hellligånden salvede og vor Messias,
tenet in omnibus. Ostendit eundem esse Filium Dei unicum, ab aeterno genitum, vor konge og biskop, som har forrang frem for alt ( Kol.
naturalem, consubstantialem et prorsus aequalemPatrisecundum divinitatem, 1, 18 ) Denne viser, at han er Guds enbårne søn, født
Dominum nostrum et omnium vere credentium, ut quos ipse perditos ultro fra evighed af, af samme væsen, helt og aldeles lig
liberavit ac liberalissime redemit. Nec enim aliud nomen est Faderensguddommelighed. Vor sande Herre og alle
sub caelo datum hominibus, in quo nos salvos fieri aporteat. sande troendes Herre, der selv har befriet de
fortabte og har forsonet dem på den mest noble f facon. Der er ikke givet noget andet navn under
himlen for mennesker, i hvilket vi kan frelses ( Apg.
4, 12 )
9. Quid credendum proponit tertius articulus? 9. Hvad pålægger den tredje artikel os at tro?
Eundem testatur Dominum, qui ab aeterno genitus a Deo Patre sine matre fuit, Det bevidnes af den samme Herre, som der er f'ødt af den
propter nos de coelis descendisse et humanam assumpsisse naturam, qua samme fader fra evighed af uden, at der har været en
temporaliter et conceptus sit in Nazareth et sub Augustus natus in Bethlehem idque moder, der for vor skyld nedsteg fra himlene og
sine patre ex illibata virgine sic editus, operante scilicet in illa virtute Spiritus sancti, påtog sig den menneskelige natur, som på et bestemt tids-
ut Verbum caro et Deus homo fieret atque Maria simul Dei mater et virgo esset. Haec punkt blev undfanget in Nazaret og født i Bethlehem
incarnatio Fillii Dei nostra est quodammodo regeneratio, ut maledicti Adae filli de under Augustus og han var uden fader af en uberørt
immundo concepti semine purificemur, tum e carnalibus spirituales ac plane fillii Dei jomfru udvirket ved Helligåndens kraft, for at Ordet blev
eficiamur in Christo. Dedit enim potestatem fillios Dei fieri his, qui credent in nomine kød og Gud blev menneske og Maria er på samme tid
eius. Guds moder og jomfru. Denne Guds søms inkarnation
er visselig for vor genfødsels skyld, for at vi de fordømte
Adams sønner, der undfanget i uren sæd
( Job 14, 4 ), der skabes fra kødelige mennesker til
åndelige mennesker til Guds sønner i Kristus. Da har
han givet dem magten til at blive Guds
sønner, dem der tror på hans navn ( Johs. 1, 12 )
10. Quid continet articulus quartus? 10. Hvad indeholder artikel fire?
Ostendit Christum, ut hominem, vere et extrema passum sub Pontio Den viser Kristus, som menneske, i den største
Pilato iniquo praeside, crucifixum item et mortuum et sepultum, cum lidelse under den uretfærdige stadtholder Pontius
esset alioquin agnus sine macula innocentissimus. Quae Christi passio, Pilatus, korsfæstet , død og begravet, selvom han
sanguis, crux, vulnenara et mors peccatoribus consolationem, sanitatem var det allermest uskyldige lydefri lam. Disse Kristi
virtutem et vitam continue exhibent si tamem parremus et consummatus lidelser. hans blod, kors, og sår er en trøst for
enim factus est omnibus obtemperantibus sibi causa salutis aeternae ut synderne, sundhed, kraft og liv, der fortsat viser sig,
scripta inquit. hvis vi da adlyder lider med hovedet, for at
vi kan herliggøres med ham ( Rom. 8,17 )
Fuldendelsen er sket for alle, der adlyder
ham, der er årsagen til den evige frelse,
som skriften siger ( Hebr. 5, 9 )
11. Quid credendum profert quintus articulus? 11. Hvad pålægger artikel fem os at tro?
Christum docet, postquam mortuus esset in cruce, secundum Den lærer, at Kristus, efter han var død på korset, efter at
animam quidem ad infernos usque penetrasse, tum ut mortis sjælen var trængt igennem til underverdenen, overvandt døden
ac satanae devictorem, tum ut patrum in limbo sedentium og satan for at forkynde som befrier for de siddende fædre
liberatorum sese declararet, secundum corpus autem tertio i Limbo. Legemet ville efter den tredje dag vende tilbage som
post die, cum triumphator ex inferis redire vellet, sua vi sejrsfyrste fra de døde, opstod af egen kraft fra graven som den,
resurrexisse de sephulchro eundem, qui pro nobis pependit der hang for for os på et træ som udødelig og herliggjort, som
in ligno, factum iam immortalem ac gloriosum, primogenitum er blevetden førstefødte af de døde ( Kol. 1, 18 ) Der trøster
ex mortius. Quo admirabili opere consolatur ac docet, electos liberari og lærer med dette underfulde værk, at de udvalgte er befriet
de potestate satanae, mortis et inferni eamque resurgendi gratiam fra satans magt, dødens magt og fra underverdenen, og den
omnibus offert atque commendat, ut vere credentes in Christum resurgant opstandne tilbyder nåden for alle, og påbyder for at de sande
de vitiis ad virtutes, a morte peccati ad vitam gratiae, in fine porto troende opvækkes fra lasterne til dyderne, fra dødssynderne
saecolorum omnium de morte corporis ad vitam immortalem. tilnådens liv til tidernes ende, fra legemets død til det udødelige
Si enim Christus resurrexit, et nos resurgemus. liv. Hvis Kristus er opstået, vil vi også opstå ( 1. Kor. 15, 16 )
12. Quid adferet sextus articulus? 12. Hvad bringer den sjette artikel os?
Absoluto humanae redemptionis opere dominum Iesum ostendit, Den påpeger, at Herren Jesus efter fuldendelsen
postquam redivivus ille suis apparuisset, quadragesimo die in coelum af værket af den menneskelige forløsning, efter at
ascendisse, ut secundum carnem exaltaretur super omnia. Sedet igitur han havde vist sig levende for sine, 40 dage efter
dominus Iesus in coelis ad dexteram virtutis Dei, paremcum Patre steg han op til himlen, for derefter at ophøje kødet
potestatem exercens, gubernans omnia, divina maiestate prorsus respledens, over alt. Herren Jesus sidder således i himlen ved Guds højre
quod est nimirum ad Patris sedere dexteram. Haec laeta Christi ascensio nostrae magt ( Apg. 1, 3, 9; Kol. 3,1 ); her udøver han ligeledes
fidei ac spei certitudo est, ut quo caput praecessit prostramis semel hostibus, den magt med faderen, han opretholder alt, han stråler
eodem membra etiam , si capiti modo pareant et inhaereant suo, perventura esse aldeles i guddommelig majestæt, det er visselig det at sidde
maxime confidamus. Vado inquit pararevobis locum. faderens højre hånd. Kristi glædelige himmelfart er vor tros
sikkerhed og vores håb, for at hovedet er gået derhen forud
for alle lemmerne, når alle fjenderne er underlagt, hvis de
kun adlyder ham og holder sig til ham, da kan vi have den
største tillid. Jeg går bort for at berede en plads for jer (
Johs. 14, 2 )
13. Quid credendum exhibet septimus articulus? 13. Hvad viser den syvende artikel, at vi skal
Proponit extremum iudicii diem, quando Christus in humana carne rursus tro på?
descendens tremendum aget iudicem totius orbis et unicuique reddet Den fremstiller den yderste dommens dag, når Jesus
secundum opera sua. Iudicabat in sede maiestatis suae ad unum omnes, atter kommer nedstigende som den frygtelige dommer
probos ac improbos, sive quos iudicii dies illa vivos adhuc in carne sive for at dømme hele jorden og dømme hver enkelt efter
antea mortuos reperiet. Hic admonemur, ut eo cautius retiusque vivamus, hans gerninger ( Ps. 62, 13; Mt. 16, 27 ) Han vil dømme
quo certius intelligimus nostras et actiones et cogitationes omnes versari fra hans majestæts trone ( Mt. 27, 31 ) alle uden
semper ab oculos cuncta cernentis et aequissime iudicantis. Adeo aequus et undtagelse, de retsskafne og de ryggesløse. Det er denne
iustus est scrutator ille cordium et vindex iniquitatum, antecuius tribunal dommens dag, hvad enten de er i live i kødet ( 1. Tess
manifestari nos mnes oportet, ut unquisque, prout gessit suo in corpore, 4, 15 )eller de allerede befinder sig blandt de døde.
sive bonum sive malum recipiat. Her formanes vi, for at vi skal leve opmærksomt
og retskaffent, at vi omhyggeligt skal forstå vores tanker
og handlinger, og at alle tanker altid er for vore øjne
og sigter på samtlige og bedømmer dem mest retfærdigt.
Enhver skal granske sit hjerte ret og retfærdigt og
overvinde uretten, da vi alle skal åbenbares for hans
domstol, som enhver gebærder sig i sit legeme, og
modtage enten godt eller ondt ( 2. Kor. 5, 10 )
14. Quae est summa articulorum de secunda in deitate persona? 14. Hvad er summen af artiklen om den anden
person i guddommen?
Omnino credi volunt Christum verum Deum et hominem esse, Artiklerne vil tros overalt, at Kristus er sand Gud og sand
qui redemtionis humanae opus perfecerit, ut idem sit ipse nobis menneske, som har fuldendt den menneskelige forløsnings
via, veritas et vita, per quem salvati et liberati sumus. De cuius værk, for selv at være vejen, sandheden og livet ( Johs. 14,
quidem redemptionis beneficio ita preclare scriptum est: Apparuit 6 )ved hvem vi er frelste og befriede. Om denne frelsens
gratia Dei salvatoris nostri omnibus hominibus erudiens nos, velgerning er der skrevet klart om: Guds nåde har vist sig
ut abnegantes impietatem et saecularia desideria sobrie et iuste for at frelse alle os mennesker i det den belærer os for at
et pie vivamus in hoc saeculo expectantes beatam spem et adventum den vil værge os imod gudsløshed og verdslige begæringer,
gloriae magni Dei et salvatoris nostri Iesu Christi, qui dedit semetipsum sobert og retfærdigt og fromt vil vi leve i denne verden, i det
pro nobis, ut nos redimeret ab omni iniquitate et mundaret sibi populum vi forventer det salige håb og vor store herlige Gud og
acceptabilem, sectatorem bonorum operum; sic apostulus Paulus. Et alibi vor frelser Jesus Kristus, som gav sig selv hen for os, for at
rursus idem: Ipsius ( Dei ) summus factura, creati in Christo Iesu in forløseos fra enhver uretfærdighed,og han har udset sig et
operibus bonis, quae praeperavit Deus, ut in illis ambulemus. acceptabelt folk, ivrigt for at gøre gode gerninger ( Tit. 2, 11 -
14 ) Og igen et andet sted: Vi er denne Guds skabninger for at
gøre gode gerninger i Kristus, som Gud har beredt for at vi
skulle vandre i dem ( Ef. 2, 4 )
15. Quid docet octavus articulus? 15. Hvad lærer den ottende artikel?
Subiungit tertiam in deitate personam, Spiritum sanctum, qui ex patre Den forbinder den trejde person i guddommen,
filioque procedens unus cum utroque sicut verus, aeternus et aequalis Helligånden, som udgår fra faderen og sønnen, ét med
Deus existit, ita eadem fide parique cultu et honore, ut illum quoque dem begge og er således sand, evig og Gud lig, for at
prosequamur necesse est. Hic ille paracletus et doctor veritatis, vi med nødvendighed kan tilbede og ære den. Denne er
qui corda credentium illustrat, purificat, sanctificat et in omni sanctitate talsmanden og sandhedens lærer ( Johs. 14, 26 ), som
confirmat. Hic est, qui et adiuvat infirmentem nostram et singulis, oplyser de troendes hjerter, den renser, helligører og
prout vult, varias donationes suas distribuit impertitque. styrker alt i hellilghed. Denne er den, som påtager sig vor
svaghed ( Rom. 8, 26 ) og også den enkelte, såvidt den
vil, fordeler den og tildeler forskellige gaver
( 1. Kor. 12, 11; saml. 1. Kor. 12, 8 - 10 )
16. Quid addit articulus nonus? 16. Hvad tilføjer den 9. artikel?
Ostendit ecclesiam, id est cunctorum chritifidelium congregationem, Den peger på kirken, denne er forsamlingen af Kristus
pro qua Christus in carne cuncta et fecit et pertulit eamque primo troende, for hvilke Kristus kom i kødet og gjorde for
unam esse in fide fideique doctrina et administratione sacramentorum. alle og han fuldendte først og fremmest dem i troen
Secundo esse sanctam, quia tum a Christo capite suo sanctificatur tum ( Ef. 4, 5 ) og i troslæren og i sakramenternes
a Spiritu sancto usque gubernatur. Tertio essecatholicam, id est universalem, forvaltning. For det andet at den er hellig, at den
adeo ut omnes omnium temporum locurumque homines, qui modo in Christi fide helliges af hovedet som er Kristus ( Ef. 5, 23; 26 ) og
ac doctrina conveniunt, uno quassi materno sinu expiat, concludat ac servet. Quarto opretholdes af Helligånden ( Johs. 14, 6 ) For det tredje
esse in eadem ecclesia sanctorum communionem, ut qui in ecclesia veluti domo at den er katolsk, at den er universel, at den er for alle
Dei familiaque versantur, societatem quandum inter se et unionem servent mennesker til alle tider og steder for så vidt, at de er
individuam, et sicuti unius corporis membra se invicem invent mutuis officiis, tforbundet i roen på Kristus og i læren, ligesom den tager
meritis et orationibus. Apud hos est unitas fidei, doctrina consentiens, conformis dem til sit moderbryst og bevarer og tjener. For det
usus sacramentorum, qui etiam solliciti sunt servare unitatem Spiritus in vinculo fjerde, at i kirken er der et fællesskab af hellige, der
pacis. Extra quam communionem ( sicut extra Noae acram ) nulla omnino salus beror på Kirken og Guds hus og familie, og at der
mortabilus, non Iudaeis aut ethnicis, qui fidem ecclesiae nunquam recerperunt, blandt den selv er et fællesskab og bevarer en udelt
non haereticis, qui receptam deseruerunt vel corruperunt, non schismaticis, enhed, og ligeledes pålægger det gesidigt som et legems
qui pacem et unitatem ecclesiae reliquerunt, nec demum excommunicationis, medlemmer forskellige pligter, fortjenster og påbud
qui qualibet alia gravi de causa id meruerunt, ut ab ecclesiae corpore ceu pernitiosa ( 1. Kor. 12,12; Rom. 12,4; Ef.4,2 ) Her er troens
quaedem membra praescindantur separenturque. Atque istiusmodi omnes, enhed, enheden i læren og brugen af sakramenterne,
quoniam ad ecclesiam eiusque sanctam communionem non pertinent, sane divinae som også er opmærksom på at tjene i åndens enhed
gratiae et salutis aeternae non possunt esse participes, nisi ecclesiae, a qua suo i fredens bånd. Udenfor fælleskabet ( ligesom udenfor
illi vitio sunt semel avulsi, primum reconsilientur atque restituantut. Certa est Noas ark ) er der overhovedet ingen frelse blandt de
enim CYPRIANI et AUGUSTINI regula: Non habebit Deum patrem, qui dødelige, hverken blandt jøder og folkeslagene, som
ecclesiam noluerit mattrem. ikke har antaget Kirkens tro. Heller ikke for kætterne
der har forladt eller korrumperet den overleverede tro.
Heller ikke skismatikerne som har forladt Kirkens fred
enhed, heller ikke de ekskommunicerede som af en eller
tungtvejende grund har fortjent at blive afskåret og
adskilt fra Kirkens legeme som et fordærvet lem. Og på
samme måde alle andre som ikke tilhører Kirkens
hellige fællesskab, har de ikke del i den
guddommelige nåde og evige frelse, hvis de ikke
først og fremmest lader sig forsone og genforene sig
med Kirken, fra den som de engang havde forladt
i kraft deres egen forbrydelse. Cyprians og Augustins
regel er sikker: Ingen kan have Gud til fader, hvis ikke
han har Kirken som moder ( Cypr. De Unit. ecc. c. 6 -
Aug. De Symb. IV, 13 )
17. Quid proponit articulus decimus? 17. Hvad pålægger artikel 10?
Remissio peccatorum quae catholica Syndernes forladelse ( Luk. 24, 47 ), som kun viderebringes
duntaxat ecclesiae virtute dominicae passionis i kraft af Herrens lidelse. Det som skænkes og modtages
confertur. Ea nobis per ecclesiae sacramenta ved Kirkens sakramenter for at ingen så forbryderisk et
donatur et accipitur, ut proinde nulli menneske, der gør bod for sine synder, mistror den
quantumvis facinoroso, quem modo beredte nåde og Guds skænkede bamhjertighed.
peccatorum suorum poenentiat, diffidendum
sit unquam de parata sibi gratia et exposita
misercordia Dei.
18. Quid habet undecimus articulus? 18. Hvad indeholder artikel 11?
Carnis resurrectionem, quae in novissimo die bonis malisque Kødets opstandelse, som på den yderste dag vil
continget, quando ante Christi tribunal in carne cuncti apperabimus, indtræde med godt og ondt, når vi alle straks viser
ut recipiat unusquisque prout gessit in copore suo sive hominum sive malum os for Kristi domstol, for at enhver skal modtage, hvad
- Et precedent, qui bona fecerunt, in resurrectionem vitae, qui vera mala han har gjort i legemet, hvad enten det er godt eller ondt.
egerunt, in resurrectionem indicii et in supplicium aeternum. ( 2. Kor. 10, 5 ) Og enhver som har gjort godt skal gå frem
til livets opstandelse, og enhver som har gjort ondt, skal gå
frem til dom og den evige straf ( Joh. 5, 29; Mt. 25, 46 )
19. Quid est postremus articulus? 19. Hvilken er den sidste artikel?
Is est, qui ostendit bonis vitam aeternam esse propositum, Det er den, som påpeger at det evige liv er beredt for dem,
quae ab omni malorum sensu et metu procul absit et som er langt væk fra enhver erfaring med det onde og
coelestibus abundet sine fide delitis. Unde Christus: frygt, og for hvem himlene er fulde af endeløs fryd.
Nolite timere pusillus grex inquit quia omni placuit Patri Da siger Kristus: Frygt ikke lille hjord, fordi det altid har
vestro dare vobis regnum. De quo et in extremo iudicii die behaget jeres fader at give jer riget.( Luk. 12,32 ) Om
dicet electis: Venite benedicti Patris mei, possidete paratum dem vil han på den yderste dag sige til sine udvalgte: Kom
vobis regnum a constitutione mundi. Adiicitur denum clausula mi n faders udvalgte og tag jeres rige i besiddelse, om var
isthaec: Amen ut fidei et confessionis huius christianae testimonium beredt for jer før verdens grundlæggelse ( Mt. 25, 34 )
apud nos indubitatum esse ac solidum demonstretur. Tilsidst tilføjes denne slutning. Amen ( Åb. 1,6 ) for at
denne tros vidnesbyrd og den kristne bekendelse står fast
hos os uden tvivl.
20. Quae est summa omnium symboli articulorum? 20. Hvad er summen af alle trosartiklerne?
Corde credo et ore simul confiteor dominum deum, quo nihil aut Jeg tror med hjertet og bekender med munden Gud Herren
sapientus aut melius potest excogitari, eundem et unum in essentia , end hvem der intet visere eller større kan tænkes. Denne
seu natura divina et trinum in personis esse, utpote Patrem et Filium er ét i sit væsen eller guddommelige natur og trefoldig i
et Spiritum sanctum, ita ut hi tres unum sint, unus, verus, aeternus personer, nemlig Faderen, Sønnen og Helligånden. At de
immensus et incomprehensibilis Deus: Ex ipso et per ipsum et in tre er ét, ( 1. Joh. 5, 7 ) den ene, sande, evige, umålelige og
quo sunt omnia. Huic sanctissimae simul et individuae Trinitati ufattelige Gud: Af hvem og ved hvem i hvem alt er
respondent partes symboli tres praecipuae: prima de creatione, ( Rom. 11,36 ) Denne allerhelligste er ligeledes den udelte
secunda de redemptione, tertia de sanctificatione. Deus pater treenighed, der svarer til trosbekendelsens fremstående
conditor universorum, Deus Filius redemtor homonum, Deus Spiritus artikler: Den første om skabelsen. Den anden om
sanctus ecclesiae seuchristifidelium sanctificator, custus et rector. forsoningen. Den tredje om helliggørelsen. Gud fader
universets skaber. Gud søn menneskenes forsoner. Gud
Helligånd kirkens og de kristustroendes helligører, vogter
og bestyrer.
21. Estne satis christiano ea sola credere, 21. Er det tilstrækkeligt for den kristne
quod complecitur symbolum? kun at tro på det, som omfattes af
trosbenkelsen?
Primum ea quidem , quae symbolo traduntur, cuivis credenda For det første må enhver tro og bekende offentligt, de
et aperte profitenda sunt. Secundo et illa, quae simul universa ting, som er overleveret i trosbekendelsen. For det
scriptura divina seu canonica complecitur. Tertio itidem, quae andet det som ligeledes omfattes af den guddommelige
partim et symboli articulis, partim ex scripturis eisdem velut fontibus og kanoniske skrift. For det tredje de ting, der delvis
rite reducuntur. Quarto et illa pro sancrosantis habenda kan afledes på rette vis af de trosbekendelsens artikler,
firmissimaque fide retinenda sunt, quae Spiritus sanctus credenda som delvis kan afledes ligesom disse skriftlige kilder.
nobis relevat pronuntiatque per ecclesiam. Circa haec omnia fides For det fjerde må enhver holde det højhelligt og bevare
christiana versatur, qua demum certo et citra haesitationem ullam det med største trofasthed. Den kristne tro omfatter
credimus, quaecunque a Deo salutis nostrae causae relevata alle disse ting. Netop de ting skal vi visselig tro
sunt et adhuc revelari possunt ecclesiae, sive scripto illa sive med beslutsomhed, og Gud der for vor frelses skyld
vivae vocis traditione nobis commendentur. Qua de re postea har åbenbaret disse og har åbenbaret dem for Kirken,
dicetur fusius, cum ad ecclesiae praecepta ventrum erit. hvad enten det er i den skrevne tradition eller om det
er befalet gennem den levende stemmes overlevering
for os. Om disse sager vil der senere blive talt om
mere udførligt, når Kirkens foreskrifter vil blive
behandlet.
Caput Secundum Kapitel 2
De Spe Et Oratione Dominica Om Håbet og Herrens Bøn
22. Quid est spe? 22. Hvad er håb?
Virtus est divinitus infusa, per quem certa cum fiducia Det er en guddommelig indgydt dyd ved
nostrae salutis et aeterna vitae bona expectantur. hvilken vi med tilled forventer vor frelse og
Cuiusmodi quidem expectatio primum ex magnitudine evige liv. En sådan forventning fremgår
gratiae per Christum nobis partae et exhibitiae, deinde først og fremmest af den ved Kristus for
vero et tesitmonio conscientiae ac voluntatis bonae, qua os tilblevne og fremstillede nådes størrelse,
Dei gratiae cooperamur, provenit, ut sectatores etiam non så virkelig at af samvittighedens
ignavi simus bonorum operum, quae Deus praepevarit, ut vidnesbyrd og af den gode vilje, i det vi
in illis ambulemus - certamque vocationem et electionem med nåden samvirker med Gud, da
nostram per ea ipsa faciamus. vi ikke skal være uvirksomme stræber vi
efter gode gerninger, som Gud har beredt
for at vi skal vandre i dem ( Ef. 2, 10 ) -
og dem skal vi gøre, da vort kald og
frelse afhænger af dem ( 2. Pet. 1, 10 )
23. Quae sunt nobis speranda? 23. Hvad skal vi håbe på?
Proprie quidem et praecipue bona illa regni coelestis, Helt og holdent hver enkelt af himmerriges goder,
quae nos vere beatos faciunt; generatatim autem quaecunque som gør os salige, generlt alt det der er
recte desiderantur vel petuntur a Deo, in eum modum velbehagelige eller påbudt af Gud, det som
scilicet, quem dominica nobis commendat oratio. naturligvis bliver befalet os i Herrens bøn.
24. Quae summarium in domenica 24. Hvad bliver der i oversigtsform
oratione tractantur? behandlet i Herrens bøn?
Septem in ea petitiones proponuntur, ad quas referri omnes Syv bønner bliver fremlagt, til hvilke alle andre
omnium orationem species et formae possunt ac debent, sive arter og former af bønner kan og bør refereres
pro expetendis bonis sive pro delendis peccatis sive pro avertendis til, hvad enten det drejer sig om, at vi beder om
malis divinam opem imploramus. In prioribus autem tribus guddommelig hjælp i forventningen af goder eller
petitionibus aeterna poscuntur; in reliquis quartuor temporalia, udslettelsen af synder eller afvendingen af ondt.
qua tamen propter aeterna consequenda sunt nobis necessaria. I de tre første bønner bliver der bedt om
evige ting; i de øvrige fire bønner om de
timelige ting. De er dog også nødvendige for
os i opnåelsen af evigheden.
25. Recita per partes orationem dominicam! 25. Recitér delene af Herrens bøn!
Pater noster, qui es in coelis. Fader vor, du som er i himlene ( Mt. 6,9 )
I. Sanctificetur nomen tuum. I. Helliget vorde dit navn ( Mt. 6,9 )
II. Adveniat regnum tuum. II. Komme dit rige ( Mt. 6, 10 )
III. Fiat voluntas tuas, sicut in caelo et in terra. III. Ske din vilje som i himlem, så også på
IIII. Panem nostram quotidianum da nobis hodie. jorden ( Mt. 6, 10 )
V. Et dimitte nobis debita nostra, sicut et nos dimittimus IV. Giv os i dag vort daglige brød ( Mt. 6, 11 )
debitoribus nostris. V. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader
VI. Et ne nos inducas in tentationem. vore skyldnere.
VII. Sed libera nos a malo. Amen. VI.Og led os ikke ind i fristelse.
VII. Med fri os fra det onde. Amen.
26. Quid sibi vult initium orationis: 26. Hvad betyder begyndelsen af bønnen:
Pater Noster, qui es in coelis. Fader vor, du som er i himlene?
Praefatiuncula est et nos memores reddit summi beneficii, Den lille indledningsformel er en erindring om den
quo Deus Pater in coelis perfectissime regnans nos hic recipit største velgerning, som Gud Fader på den
in gratiam et propter Christum Filium in suos quoque filius et allermest fuldkomne måde regerer i himlene,
regni coelestis haeredes per Spiritum sanctum adoptavit. Quae modtager os her i nåde og for sønnen Jesu
tanti beneficii memoria non solum attentionem exicat, sed etiam Kristi skyld også har adopteret os som sine
ad redamandum Patrem provocat filios, ad orandum vero impertrantur sønner og himmerigs arvinger ved Helligånden
- dumque auget fiduciam. ( Rom. 8, 17 ) Erindringen om denne
store velgerning vækker ikke blot
opmærksomheden, men den hidkalder også
sønnerne til at gengælde Faderens kærlighed,
og den øger tilliden til at bede og anmode.
27. Quis est sensus primae petitionis? 27. Hvad er betydningen af den første bøn?
In nobis et aeque in omnibus allis promoveri semper Vi beder, at vi i alle andre ting altid bevæges og
et augeri petimus, quidquid ad gloriam summi forøges, i hvad der stræberefter vor største og bedste
optimique Patris nostri spectat. Id vero fit maxime, faders højeste ære. Det sker i særlig grad på denne
quam vere fidei confessio et christianae vitae måde, når den sande trosbekendelse og det sande
conversatio suam on nobis vim execerit, ut inde alli kristenliv udfolder sin kraft i os, så andre også kan
quoque glorificat Patrem. herliggøre faderen ( Matt. 5, 16 )
28. Quid continet secunda petitio? 28. Hvad indeholder den anden bøn?
Petimus, ut solus Deus per gratiam et iustitiam regnet Vi beder om, at Gud regerer ved nåden og
in ecclesia sua, imo et in mundo universo, eiectis demum retfærdigheden i sin Kirke, ja sågar i hele
hinc adversariis potestatibus et cupiditatibus malis omnibus, verden, hvorefter de fjendtlige magter og alle
quoad fieri potest. Rursum hic optamus et precarmur, ut et onde begæringer fjernes, så vidt det kan lade
hoc mundo veluti e gravi peregrinatione militiaque vocati sig gøre. Til gengæld ønsker vi og bønfalder, at
quamprimum transferamur ad regnum gloriae et foelicitatis vi kaldes ud af denne verden og hårde pilgrims -
aeternae, at cum Christo in semperternum. tid og kamptid, og at vi hurtigt som muligt
bringes til herlighedens rige og lykkelige evighed,
for at vi skal herske med Kristus i al evighed.
29. Quid includit tertia petitio? 29. Hvad inkluderer den tredje bøn?
Rogamus, ut sicut in coelo angeli et beati omnes ita nos quoque Vi beder, at vi der er på jorden også, skønt vi
in terris, quamvis fragiles, exactam Deo praestermus obedientiam er forgængelige, udviser en fuldkommen
nihil habentes prius, quam ut divinae voluntatisubiiciamur et lydighed overfor Gud ligesom englene og
conformemur per omnia sive in prosperis sive in adversis. alle de salige i himlen, i det vi underlægger os
den guddommelige vilje, og indretter os efter
alt, hvad enten det er i held eller i ulykke.
30. Quid habet quarta petitio? 30. Hvad indeholder den fjerde bøn?
Ab omnis boni autore ac fonte uti paupres et mendici Af al godheds ophavsmand og kilde ønsker
desideramus , quae ad vitam hanc coperis quotidie vi ligesom fattige og tiggere ( Ps. 40, 18 ),
sustentandam sunt satis, ut victum scilicet ac vestitum. hvad der nødvendigt for livets og legemets
Praterea, quae ad vitam animae promovendam faciunt, opretholdelse som næring og klæder. ,
hic expectimus veluti verbum Dei animae pabulum efficax, Derudover beder vi om det fordrer sjælelivet - i
sacrosantam eucharisticam caeteraque salutifera ecclesiae det vi forventer Guds ord ( Matt. 4, 4 ) som
sacramenta, quae pascunt, curant et confrontant hominem sjælens virksomme næring, den højhellige
interionem. Eucharisti og kirkens øvrige frelsesbringende
sakramenter, som vogter, helbreder og plejer .
det indre menneske.
31. Quo pacto intelligitur quinta petitio? 31. Hvordan forstår man den 5. bøn?
Hic petimus a labe peccati, quo nihil foedius, nihil animae Dette beder vi om, at vi bliver tilgivet fra
pestilentius est, clementer expurgari et ea ipsa, quae syndens plet og, hvilket intet hæsligere
peccando contraximus, debita relaxari. Addita vero est og mere skadeligt der er til for sjælen,
conditio, ne alioquin precatio frustranea esset, nos videlicet at vi nådigt bliver renset fra disse
vindictiae cupiditatem deposuisse, cum proximus in gratiam ting, og skylden som vi har pådraget os ved
rediisse et cuivis ex animo noxam omnem condonasse. Hoc at synde. Denne betingelse er tilføjet, for at
est, quod alibi dixit veritas: Dimittite et dimittetur vobis. Et bønnen ikke skal være forgæves, i det vi
iterum: Si non dimiseritis hominibus, nec Pater vester dimttet åbenlyst aflægger os de hævngerige
vobis debita vestra. begæringer, i det vi forsoner os med næsten
i nåden og ligeledes tilgiver af hjertet al
skyld. Dette er, hvad Sandfheden ( Kristus )
siger: Tilgiv og I skal selv blive tilgivet
( Matt. 4,4 ) Og endnu engang: Hvis I ikke
tilgiver menneskene, vil jeres Fader
heller ikke tilgive jer jeres skyld ( Luk.
6, 37 )
32. Quid continet sexta petitio? 32. Hvad indeholder den 6. bøn?
Quoniam praesens haec vita perinde ac militia Eftersom dette nærværende liv tillige er en
est super terram, dum variis tentationibus semper en kampplads på jorden ( Job. 7,1 ), sålænge
impugnamur a mundo, carne et satana, idcirco vi bestormes af forskellige anfægtelser fra
pie solliciti divinam imploramus opem, non modo verden, kødet og satan. Derfor beder vi af
ne succumbamus hisce adversariis atque succumbendo from bekymring om guddommelig hjælp,
damnemur, sed etiam ut satanae resistamus fortiter at vi ikke underlægger os disse modstanderne,
contemnamus mundum, castigemus carnem atque ita og at vi førdømmes, i det vi giver efter, men
demum coronemur, ut invicti miletes Christi. at vi står satan tappert imod ( 1. Pet. 5, 9 ),
ringeater verden, tugter kødet, og således
krones vi først da som Kristi uovervidelige
soldater ( 2. Tim. 2, 5 )
33. Quid est in septima et postrema petitione? 33. Hvad er der i den 7. og sidste bøn?
Precamur ad extremum, ut huius saeculi calamitatibus, Vi beder til det sidste, at Gud ikke lader os
quibus exercentur etiam pii, non sinat nos Deus perdi gå til grunde i denne verdens ulyksalighder,
et everti cum impiis, sed ut benignitate sua nos liberet gennem hvilke de fromme prøves, og
ac tueatur, quatenus saluti nostrae congruit, ab omni omkomme sammen med de ugudelige ( Sir. 27,
malo tum corporis tum animae sive in hac vita sive in 4ff ) Men i sin godhed befrier og beskytter han
futura. Claudimus totam precationem hac una voce Amen, , forsåvidt det samsvarer med vor sjæls frelse,
ut comprobemus nostram in orando simul et impertando fra al ondskab og legemets ondskab og fra
fiduicam tum propter Christi promissionem: Petite inquit sjælens hvad enten der er i dette eller det
et accipietis tum propter Patris erga nos immensam kommende liv. Vi slutter hele bønnen med et
clementiam et propensam in omnes misercordiam. ord: Amen, for vi bekræfter vor tillid til bønnen
og anmodningen i overensstemmelse med
Kristi løfte: Bed, siger han, og I skal få pga.
faderens store milhed mod os og den rettede
bamhjertighed mod alle.
34. Quae est summa orationis Dominicae? 34. Hvad er summen af Herrens bøn?
Formulam absolutam continet non solum orandi ac Den indeholder ikke blot en absolut formel til
postulandi bona, verum etiam deprecandi itidem ac at bede og anmode om goder, men også om
fugiendi mala quaelibet. Inter bona vero primum est at afvende ethvert onde og fly til ham. Blandt
&nbs